Billige flybilletter til Kreta

KretaKreta er uden sammenligning danskernes foretrukne græske ferieø. Og det er ikke uden grund.

Øen har rigtig meget at byde på. Først og fremmest får du et perfekt klima med sol dagen lang og en let brise, så det aldrig bliver alt for varmt.

Dertil kan du så lægge dejlige sandstrande, et turkisblåt Middelhav og den dejlige, græske mad.

Chania er en hyggelig by, der ligger på den vestlige del af Kreta. Her kan du slentre rundt på den venezianske havnepromenade og kigge på de pastelfarvede huse.

Bevæger du dig op i den gamle bydel, finder du et hav af restauranter og barer i de små, smalle gader.

Midt på Kretas nordkyst ligger Heraklion, der er øens hovedstad. Her er masser af liv, restauranter og gode shoppingmuligheder i form af bl.a. sko, lædervarer og souvenirs.

Tæt på Heraklion ligger det berømte Knossos palads, der er en af antikkens mest imponerende bygningsværker.

Spredt ud over Kreta er der også en række andre badebyer som Hersonissos, Réthimno, Agios Nikolaos og Elounda. Alle har de gode strande, dejlige restauranter og et godt natteliv.

Travelstart

Find billige flybilletter til Kreta

Søg blandt en lang række flyselskaber og find de billigste flyrejser til Kreta.