Billige flybilletter til San Francisco

San-FranciscoSan Francisco er en af de mest afslappede og laid back byer i USA. Faktisk minder byen på mange måder mere om en typisk europæisk storby end en amerikansk by.

Golden Gate er et kendetegn på linje med Frihedsgudinden i New York. Et kort kig på den røde bro og så ved du, at du er i San Francisco.

Et besøg i byen er da heller ikke fuldendt, før du har været en tur over verdens formodentlig mest berømte bro.

En anden spændende seværdighed er Fisherman’s Wharf. På mange måder er stedet én, stor turistfælde med gøglere og gadeartister. Men kan man se forbi det, så er det et interessant sted at besøge. Det er også herfra at færgerne til den berømte fængselsø Alcatraz sejler.

Den nemmeste og ikke  mindst sjoveste måde at komme rundt i San Francisco på, er med de klassiske kabeltrukne sporvogne. Vognene har fungeret siden 1873 og er den dag i dag byens store stolthed. Der er tre forskellige linjer, der alle kravler op ad de stejle gader.

San Francisco kan med fordel kombineres med Los Angeles, der kun ligger nogle få timers motorvejskørsel derfra. En alternativ rute er den smukke Highway One langs kysten, der dog også tager noget længere tid.

Travelstart

Find billige flybilletter til San Francisco

Søg blandt en lang række flyselskaber og find de billigste flyrejser til San Francisco.