Billige flybilletter til Vietnam

VietnamVietnam er et fantastisk land. Her finder du smuk natur, spændende byer, en interessant historie og ikke mindst en hårdtarbejdende og venlig befolkning.

Landet er meget langstrakt, hvilket betyder, at du finder mere varieret klima og natur.

Der kan på samme tid af året være frostgrader i nord i fugtig hede i syd.

Naturen er et kapitel for sig. Længst mod nord finder du de bjergrige egne, hvor de etniske minoriteter holder til, mens den sydlige del af Vietnam er præget af Mekong Deltaet, der både bruges som vandvej og fødekammer.

Vietnam har en meget lang kystlinje. Langs kysten finder du bl.a. den berømte Ha Long Bay med de smukke klipper samt en lang række smukke, øde strande.

Overalt i landet kan du se minder fra de mange krige mod bl.a. Frankrig og USA. Heldigvis er vietnameserne kommet videre og nu står de mange krigsminder bare tilbage som interessante seværdigheder,

Vietnam har en lang række interessante byer, der ligger som perler på en snor fra nord til syd.

Længst mod nord er hovedstaden Hanoi, der af mange anses for den smukkeste by i Asien. Her finder du flotte alléer, rolige søer, elegante pladser og grønne parker. En god måde at komme rundt på er med den vietnamesiske minitaxa kaldet en cyclo.

Hanoi er også et fantastisk sted at shoppe. Hver gade sælger i princippet sine særlige varer. Således er der både en silkegade, en antikvitetsgade og en gade med køkkenudstyr.

Længst mod syd ligger Ho Chi Minh City (der tidligere hed Saigon) som en kæmpe kontrast til Hanoi. Her er en livlig trafik, masser af nybyggeri og moderne butikker.

Alligevel har Ho Chi Minh City også bevaret meget af det gamle fra kolonitiden. Du kan stadig finde brede boulevarder, smukke villaer og gamle templer.

Ho Chi Minh City er også et godt udgangspunkt for udflugter til bl.a. Viet Cong-tunnelerne, Cao Dai templet og Mekong Deltaet.

Udover Hanoi og Ho Chi Minh City er byerne Hoi An og Hue også værd at besøge.

Vil du kombinere Vietnam med badeferie, så badebyen Nha Trang eller paradisøen Phu Quoc perfekte steder at dase på stranden.

Travelstart

Find billige flybilletter til Vietnam

Søg blandt en lang række flyselskaber og find de billigste flyrejser til Vietnam.